Hospitalsklovnenes arbejde spreder sig som ringe i vandet

"I dag kan man møde hospitalsklovnene mellem klokken 10 og 13," står der på skiltet i børneafdelingen på Nordsjællands Hospital i Hillerød.
Og ganske rigtigt er de to klovne - Vida og Victor - allerede i gang, da Hillerød Posten kommer hen til afdelingen.
"Man kan sige, at klovneriet valgte mig. Jeg kan godt lide at have med børn at gøre, jeg kunne lide at spille musik, og jeg kunne lide at trylle, og det kom der en klovn ud af," siger Victor, der har været hospitalsklovn i 14 år og er den mest erfarne klovn af de to.
Vida har to et halvt år bag sig som hospitalsklovn.
"Jeg læste en artikel i lokalavisen om hospitalsklovnene og tænkte, at det ville være fantastisk at arbejde med. I første omgang blev det dog ikke til noget, men så var jeg indlagt med mit eget barn på hospitalet, og så søgte jeg ind efter det," siger Vida.

En pause i en voksenverden

Mens Vida er hospitalsklovn på fire hospitaler, er Victor på tre. Arbejdet er begge de tos daglige job.
"Vi giver børnene en pause i en voksenverden, hvor der kan være megen ventetid og være meget kedeligt med læger og sygeplejersker. Og vi giver også forældrene en pause fra det hele," siger Vida.
"Jeg så filmen om Patch Adams (film fra 1998 med Robin Williams, red.), der opfandt det at have det sjovt for børn, og den gjorde indtryk på mig," siger Victor.

Ser det raske barn

I en alvorlig verden med sygdom, prøvetagninger og svære samtaler, er hospitalsklovnene et åndehul.
"Vi ser igennem sygdommen og ser det raske barn, kan man sige. Vi får en kontakt med barnet, og det giver nærvær," siger Victor.
"Man skal turde være der sammen med barnet, det er det, det handler om i bund og grund," siger Vida.
Der er både ukulelespil og sæbebobler på paletten, når hospitalsklovnene træder ind på stuen, men det betyder ikke så meget, hvad klovnene gør, fortæller de to.
"Det er underordnet hvad vi laver ,mens vi er der. Det kan være trylleri, snak eller sæbebobler. Det handler om kontakten med barnet, og så improviserer vi. Det er meget forskelligt, hvad vi laver for børnene," siger Victor.
"Det kan både være at klatre rundt i vindueskarmene, andre gange er det bare en stille snak," siger Vida.
De oplever også en fortrolighed, som forældre og hospitalspersonale ikke får.
"Børnene fortæller os nogle gange noget, mens vi er der. Det kan være noget helt andet end det, de har fortalt sygeplejerskerne, lægerne og også deres forældre. Fordi vi har næser på, er vi noget andet for dem, og nogle gange siger forældrene også til os, at "det har barnet slet ikke sagt noget om før nu" til os," siger Victor.
"Børnene må bestemme over os, og det er noget andet end med forældrene, lægerne og sygeplejerskerne og den voksenverden, børnene er i, hvor mange bestemmer over dem," siger Vida.
Man kunne måske tro, at børnene bliver skræmt af sminke og røde næser, men det er langt fra tit, at det sker.
"Det er meget sjældent, at børnene er bange for os. Man kan sige, at vi er en slags menneskeklovne, for vi har slet ikke så meget sminke på som eksempelvis cirkusklovne," siger Victor.

Skabe ro

En hospitalsklovns job er at skabe ro.
"Måske var forældrene nervøse inden. Men hvis barnet slapper af, er det også nemmere for forældrene at slappe af Vi har forskellige målgrupper, for det er også forældrene og personalet, der er vores målgrupper ud over børnene. En leg, vi begynder hos børnene om formiddagen kan vare hele dagen," siger Victor.
"En sygeplejerske fortalte mig engang, at hospitalsklovnenes arbejde spreder sig som ringe i vandet på hele afdelingen. Det, synes jeg, er et godt billede," siger Vida.

Lørdag er der Klovneløb på Torvet til støtte for hospitalsklovnene.