Fortsæt til indhold

Hospitalsklovne frygter, at episoder går ud over børnene

De mange tilfælde af klovne, der skræmmer forbipasserende, gør det sværere for hospitalsklovnene at arbejde

Samfund
Jens Berg Thomsen

Den seneste tids mange episoder med klovne, der skræmmer tilfældige fra vid og sans, får måske konsekvenser for Danske hospitalsklovne. Hospitalsklovnene har nu bedt sine medarbejdere om ikke at have udklædningen på, før de er på arbejde, skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.
"Vi kan godt mærke, at der sker noget. Vi skal deale mere med frygten eller forbehold for klovnefiguren end normalt. Men det er ikke noget, der gør, at vi ikke kan arbejde," siger Kenneth Ørberg, der er direktør for Danske Hospitalsklovne.
Direktøren håber ikke, at det kommer til at gå ud over børnene, der har et åndehul med hospitalsklovnene.
"Vi synes, at det er rigtig ærgerligt og frygter, at det får en konsekvens for vores mulighed for at hjælpe børnene," siger Kenneth Ørberg til Ritzau.