Fortsæt til indhold

Musical-stjerne gav billetter som tak for hjælp ved Føtex-kassen

Samfund
Peter Friis Autzen

Vanessa Rodriguez Ibarra havde en særlig gæst blandt premiere-publikummet, da hun fredag aften stod på scenen som sigøjnerpigen Esmeralda i 'Klokkeren fra Notre Dame' på Fredericia Teater.
"Tidligere i dag var jeg i Føtex, men jeg havde glemt mine penge og måtte sige undskyld til ekspedienten. Men en rar dame i køen sagde, at hun nok skulle betale for mig. Som tak gav jeg hende de to fribilletter, jeg havde fået til premieren," fortalte den svensk-chilenske skuespillerinde efter premieren.
Stadig iklædt sit kostume og på bare tæer var hun gået ud blandt premiere-publikummet for at hilse på sin nye ven.