Fortsæt til indhold

Skulpturer ved søbredden

Samfund
Arkiv

Det har været ti dage med kreativitet, kaos og Sculptures by the lake for elever fra Rønbækskolen.
Emner som global opvarmning, amerikanisering, uopnåelige skønhedsidealer og sociale mediers indflydelse på fællesskabet var nogle af de ting, du kunne se afbilledet, hvis du onsdag middag trodsede oktoberkulden og bevægede dig en tur omkring Rønbæksøen i Hinnerup.
Rønbækskolens udskoling har de sidste ti dage arbejdet med, hvordan man lærer at styre en kreativ proces fra at få en ide til at føre den ud i livet. Eleverne fik afslutningsvis stillet den opgave, at de i grupper skulle formidle en problemstilling ved hjælp af et kreativt produkt.
Det blev til en mangfoldig samling af blandt andet forskellige skulpturer, installationer og malerier, som blev placeret rundt om Rønbækskøen. Som beskuer til udstillingen skulle du ikke kun betragte.
Flere steder blev du inddraget, og publikum var på den måde selv med til at skabe værkerne ved f.eks. at spise lækkert tilberedte melorme, skrive eller male. -En god afslutning på ti dage i kreativitetens tegn.