Fortsæt til indhold

Mindeord om Mogens Kroun

Samfund
Kaj H. KristensenVibevænget 8, Herskind

En sorgens dag, en sort sky på himlen, pinsedag, da vi hørte, Mogens Kroun pludselig var gået bort.

Min bedste ven, Mogens Kroun, som jeg har kendt i mere end 50 år, er her ikke længere. Et tomrum, en sorg, at måtte erkende, vi ikke længere skal have lange og fortrolige snakke.

Mogens, du har efterladt et tomrum for alle, som stod dig nær, men også efterladt spor af glæde og optimisme. Din latter og det gode humør vil vi aldrig glemme.

Mogens, du har oplevet mere end de fleste. Du var arbejdsom, nysgerrig og rejselysten.

Du kom hjem fra Canada i starten af 1970. Her havde du arbejdet med landbrug og mejeri, og blev udlært som mejerist. Dog var det landbruget, som trak.

Du købte gården på Terpvej 12, Skivholme i 1972. Her stiftede du familie. Dine børn Frederik og Mathilde voksede op i et kærligt barndomshjem.

Tove og dine veje måtte skilles, da børnene var teenagere. Heidi kom ind i billedet. Hun og Steffan blev en ny del af din dejlige familie. Nu var der tre børn, som du holdt lige meget af.

En meget varm augustdag i 1975 brændte udlængerne på gården. Her hjalp jeg brandvæsenet med at slukke branden med mine store entreprenørmaskiner, og siden var jeg med til at genopbygge gården. I den forbindelse blev et spirende venskab for alvor cementeret. Vore børn var hinandens bedste venner, både i og udenfor skolen.

Kære Mogens, du har altid været omstillingsparat, hvilket du også var, da landbruget skulle lægges om. Dette på grund af din sygdom, som ikke gav dig kræfter og overskud til at være landmand.

Længerne blev omdannet til erhvervslejemål, og udhuset udbygget til private lejemål.

Mogens, du og Heidi har været gode til at tage på oplevelser sammen, blandt andet på jeres MC. Mange dejlige billeder har du delt med os om jeres oplevelser.

Dine julebreve har vi hvert år set frem til. Her kunne vi følge din og Heidi samt alle familiemedlemmernes gøren og laden i det forgangne år.

Mogens, du har efterladt et tomrum for os alle, som ikke kan udfyldes – men som vi skal og må leve videre med.

Kære Mogens, TAK FOR ALT.

Ære være Mogens’ minde.