Middelaldertaffel på Ulstrup Slot
Middelalderen bliver levende på Ulstrup Slot lørdag 5. november, når Foreningen Favrskov Middelalder inviterer til taffel.
Foreningen har fem gange tidligere afholdt middelaldertaffel på Ulstrup Slot, hvor rammerne er perfekte til at genskabe middelalderen.
Kædedans og ildshow
Man er velkommen til at deltage i middelalderdragt, men også almindeligt tøj fra nutiden er velkomment.
Taflet byder på en spændende middelalderbuffet sammen med kød fra spidstegt gris.
Aftenen krydres med forskellige kulturelle indslag: Musik, sang og kædedans og ildshow ved duoen Trotto, fortælling om Ulstrup Slot, modeshow med middelalderhovedtøj og korsang med koret Cecilie et Blasius.
Aftenen begynder kl. 17 i slotsgården, hvor der serveres krydderøl og kager, og gæsterne bliver budt velkommen med sang og musik.
Læs mere på www.favrskovmiddelalder.blogspot.dk. jesl