Petanquespillere har fået nyt indendørs spillested
Et mangeårigt ønske hos Brabrsand-IF Petanque er endelig blevet opfyldt
Vinterhalvåret bliver nu lettere for petanqueafdelingens omkring 80 medlemmer, i hvert fald når det gælder vejret. Et ønske fra medlemmerne om et indendørs spillested blevstartskuddet til, at en arbejdsgruppe blev nedsat for at finde en hal, hvor der kunne spilles om vinteren. Hallen skulle også helst ligge i nærområdet, idet mange af klubbens medlemmer bor i nærheden. Det viste sig ,at det ikke var muligt, men at der i Egå lå et drivhus, der i forvejen havde tre baner, der blev brugt af en lokal forening.
Drivhuset ligger få hundrede meter fra motorvejen og er derfor en god løsning i forhold til nærområdet. Sidst i august havde et udvalg i klubben så et møde med ejeren af drivhuset, og der blev hurtigt underskrevet en kontrakt. Derefter gik det stærkt. På kun 1 ½ måned blev drivhuset på Egå Møllevej ændret til et perfekt spillested. Ikke blot til klubbens knap 80 medlemmer - men til hele den østjyske petanqueverden.
Der afholdes nu en stor åbningsturnering for alle 22. oktober, hvor ikke mindre end 104 spillere fra 21 forskellige klubber er tilmeldt. Drivhuset vil blive flittigt brugt, med 3-4 ugentlige træningsdage og med ikke mindre en seks turneringer i løbet af de seks måneder vintersæsonen varer. Se mere på Facebook: Brabrand Indoor Petanque. dietz