Vores boliger vokser – familierne skrumper

Bare 50 år tilbage var vores boliger nogenlunde lige store, uanset om de lå på landet eller i Vanløse. Men i dag, hvor kvadratmeterpriserne især i København eksploderer, er der forskel på størrelsen. Udenfor bykernerne vokser boligerne markant i størrelse, for hvorfor ikke gå amok i ekstra kvadratmeter, når der bygges nyt?
Ifølge Danmarks Statistik bor hver enkelt af os i dag på gennemsnitlig 52 m2 mod blot 43 m2 i 1981. Paradoksalt nok er vores familier blevet mindre i samme tidsrum. I 1981 var vi i gennemsnit 2,5 personer pr. husstand, mens vi i dag blot er 2,1 snude pr. hjem.
”Én forklaring er, at vi er blevet rigere og derfor forbruger mere, også når det kommer til boligkvalitet og dermed antal kvadratmeter. På mange måder er det en naturlig udvikling, når vores velstand stiger, men det overraskende er så, at flere og flere af os bor alene med eller uden børn. Én person kræver i princippet ikke så meget plads, så tallene er bl.a. et udtryk for, at mange singler også prioriterer at bo i forholdsvis store boliger, der oprindeligt var beregnet til flere end en,” siger boligøkonom Morten Skak fra Syddansk Universitet.
Læs hele temaet om danskernes voksende pladsbehov i BEDRE HJEM.

Opsving gav store boliger

Ændringerne i den eksisterende boligmasse sker meget langsomt, langsommere end mange kunne ønske, tilføjer han, og antallet af nybyggerier, der kan trække kvadratmeterforbruget op, går ligeledes langsomt men stødt opad.
”I 1970'erne steg kvadratmeterforbruget også, men her flyttede store familier ud fra byernes små lejligheder til parcelhuse på 100 m2. I dag flytter vi generelt mod byerne, og det burde så betyde færre kvadratmeter pr. person samlet set, men fordi vi er blevet så markant rigere, er de små lejligheder, der før husede en familie på fem-seks personer, nu slået sammen med nabolejligheden og huser en single med et godt job og et delebarn”.
Ønsket om plads handler ikke om praktik og funktion, men om drømme og idealer, mener Mette Mechlenborg, der er sociolog og boligforsker på Statens Byggeforskningsinstitut
”Plads handler om det gode liv. Om at skabe universer og scener, hvor vi kan vise vores værdier frem og skabe det liv, vi gerne vil give vores børn og vise omverdenen, at vi giver til vores børn”, forklarer hun
Men al den plads planter også et pres på os, for når vi har bygget vores kæmpe hus, fyldt det med værdiladede displays og så ikke helt får brugt krea-værelset eller gourmetkøkkenet, så får vi sgu stress og dårlig samvittighed over, at vi ikke bager, sylter og får leget igennem, forklarer hun og tilføjer den paradoksale pointe:
”Men vi gør det alligevel – frådser med pladsen og designindretter. For plads som luksusfænomen handler om valgfriheden i, at jeg kan gøre brug af alle disse kvadratmeter og funktioner i mit hjem, hvis jeg har lyst. Og heri ligger selve forskellen på det frie og det ikkefrie menneske. At have valget,” siger forskeren.
Hun forudser dog, at viser, at vi de næste 10-20 år stadig vil se en koncentration i de større byer parallelt med en velstandsudvikling. De to faktorer vil nogenlunde udligne hinanden, hvorfor kvadratmeterforbruget ikke vil eksplodere voldsomt.