'Vi vil have lokale varer med en god historie'

”Jeg tror helt sikkert, lokalt producerede fødevarer vil have en plads fremover,” siger Cathrine Gro Frederiksen, som er trendforsker med speciale i fødevarer.
”De vil spille en stor rolle, da forbrugerne er blevet mere bevidste om den kvalitet det medfører, at det er lokalt produceret. Der er meget stort fokus nu - og vil også være det fremover – især på ærlighed og gennemsigtighed i produktionen,” fortæller hun.
”Når det er lokalt, så kan vi møde ham, der er ansvarlig for produktionen nede på gadehjørnet, og han gør nok ikke noget, der er dårligt for os, for han skal jo kunne se os i øjnene. Så det, der taler for lokale fødevarer, er, at vi kan stole på ham, der laver det,” siger hun.
Trendforskeren fortæller også, at de lokale producenter har en fordel, fordi de kan kommunikere med lokalmiljøet og fortælle deres historie.
”At fortælle en historie som passer ind i det forbrugerne gerne vil have, det er helt vildt vigtigt,” siger Cathrine og fortsætter:
”Men hvis man ikke har den historie, så kan den være svær at fortælle. Som burægsproducent bliver man droppet lige nu til fordel for dem, som faktisk har en historie om, at de er gode ved dyr og passer på miljøet.

Hønse-Gaarden

Hos Arne og Dorthe Ventzel på Hønse-Gaarden i Skanderborg bliver der solgt æg ved stalddøren. Deres æg hedder hverken øko- eller frilandsæg, de hedder ”Vores æg”, da de ikke må sammenlignes med andre æg på markedet.
Dorthe understreger, at de ikke er producenter, men bønder, der gør tingene på den gammeldags facon. ”Vi er ligesom, man var i gamle dage. Sådan som vores høns har det, det var sådan bønderne behandlede dyrene dengang,” siger hun og fortsætter:
”Hos os bliver man heller ikke ekspederet som en kunde. Her snakker vi, og spørger hvordan det går, som du gjorde inde i kartoffelkælderen for 50 år siden. Vi har ikke travlt, for det tager den tid, det tager, og jeg tror godt folk kan lide, at der er tid.
For familien Ventzel betyder det meget at give dyrene deres optimale levevilkår.
”Dyrevelfærd er alfa omega for os. Vi er begge to landmandsbørn og vokset op hvor køerne stod i bindsel om vinteren og var ude hele sommeren,” siger Dorthe.
”Vores høns har 8000 kvadratmeter udeareal. De kommer ud hver dag uagtet af vejret. Hønsene går ude til solen går ned, og så går de selv ind og finder deres pind i løbet af aftenen,” fortæller hun.
”I industrien laver man færdiglavet foder, men vi har valgt at gå den anden vej. Vi giver dem majs, hvede og græs. Det betyder, at vi bruger nogle penge, vi godt kunne spare væk, men vi har den indstilling, at vi gerne vil give hønen, de ting som hun for 100 år siden selv fandt ude i naturen,” understreger Dorthe.
Familien er ikke i tvivl om, hvorfor efterspørgslen er der. ”80% af vores kunder påstår hårdnakket, at de kan smage forskel, og det kan man” siger Dorthe.
Men selvom kunderne kommer igen, og de sagtens kunne sælge flere æg, er der ikke et ønske om at udvide. Familien vil nemlig gerne holde det til det, som det er – nemlig en niche.