Folkeskoleelever har mødepligt på lørdag
Arkiv
Lørdag 29. oktober klokken 09.30 - 15.30 er der uddannelsesmesse i Forum Horsens for de ældste elever i folkeskolerne i Horsens og Hedensted Kommune. Horsens Kommune har fokus på, at så mange som muligt skal tage en uddannelse og vælge den rigtige første gang. Derfor har man i år som noget nyt gjort det obligatorisk for eleverne i 8. og 9. klasse at deltage i messen.
På messen kan de unge og deres forældre møde ungdomsuddannelser og videregående uddannelser fra begge kommuner samt mange virksomheder med tilknytning til erhvervsuddannelserne. Der forventes at møde 5.000 elever og forældre op til uddannelsesmessen i Forum Horsens.