Direktør for Frode Laursen bliver 60 år
Arkiv
Thorkil Andersen, adm.direktør og ejer af logistikvirksomheden Frode Laursen A/S, fylder 60 år 29. oktober. Efter at have været ansat hos Frode Laursen A/S i perioden 1984 – 1986, kom han tilbage i 1988, hvor han købte halvdelen af virksomheden og året efter den sidste halvdel. Under hans ledelse og ejerskab, har Frode Laursen A/S ekspanderet kraftigt , først i Danmark og de seneste år til de øvrige nordiske lande. Frode Laursen A/S er idag én af de førende dagligvarelogistik- og transportvirksomheder i Skandinavien, og er derudover den største private arbejdsgiver i Favrskov Kommune. Thorkil Andersen har bestyrelsesposter i DI Transport og i GS1 Danmark, hvor han er bestyrelsesformand. Thorkil Andersen er gift og har 2 voksne børn.