Fortsæt til indhold

Har du krammebamser i overskud?

Det er der børn, der ikke har. Projekt Krammebamser samler ind til dem

Samfund
Grethe Bo Madsen

Lokalavisen har før efterlyst bamser til Projekt Krammebamse. Nu beder projektets “mor”, Jeanette Hvidbjerg Pedersen, os om at gøre det igen.
Jeanette er i fuld gang i sit lille byhus i Adelgade at pakke julegavebamser til udsatte børn, men beholdningen af pæne krammebamser i godt stand er ved at løbe ud.
“Jeg har omkring 23 jule arrangementer i november og december måned plus det løse, så jeg kan sagtens bruge mange flere krammebamser,” fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Alle børn har brug for en krammebamse
Så derfor: Ligger du inde med fine krammebamser i en pæn og ordentlig stand, som du gerne vil give videre til udsatte børn, så kom forbi vores redaktion på Adelgade 102 og aflever dem der.
Det er en god ide lige at slå på tråden til redaktøren først - ring på 2999 1342. Alle bamser, vi modtager, bliver givet videre til Projekt Krammebamse.
Du kan læse mere om projektet på Facebook. Søg under: Alle børn har brug for en krammebamse.

Lokalavisen vrimlede i september med søde og nuttede tøjdyr til Projekt Krammebamse. Har du krammebamser i overskud, så aflever dem hos os på Lokalavisen - Adelgade 102. Alle bamser, vi modtager, sender vi videre til Jeanette Hvidbjerg Pedersen, der står bag projektet.