Fortsæt til indhold

Et liv i overhalingsbanen - Chris MacDonald viser vejen

Chris MacDonald viser med humor og glimt i øjet vej til en sundere livsstil i foredraget 'Sundhed i et bredt perspektiv ' torsdag 3. november i Kulturhuset

Samfund
Arkiv

Kravet til engagement og indsats i arbejdet bliver større og større, men døgnet har stadig kun 24 timer.
I foredraget 'Sundhed i et bredt perspektiv' i Kulturhuset Skanderborg 3. november klokken 19.00 fortæller Chris MacDonald om de seneste resultater indenfor sundhed.
Det drejer sig om alt fra kost til motivation, fysisk aktivitet og stress og som altid, når der er tale om Chris MacDonald, er det hele krydret med en god portion humor.
Chris MacDonald vil i foredraget ikke bare motivere, men også inspirere, så tilhørerne går hjem fuld af lyst til at sætte kurs mod en sundere livsstil.
Kost, søvn, motion og en fornuftig stress-balance er den optimale kombination til vores velbefindende og en del af det sikkerhedsudstyr, som er nødvendigt, hvis vi skal leve livet i overhalingsbanen.
Lokalavisen sætter to gange to billetter på højkant til foredraget. For at deltage i konkurrencen skal du gå ind på vores Facebookside - www.facebook.com/lokalavisenskanderborg.
Her skal du like konkurrenceopslaget og i kommentarfeltet skrive, hvem du gerne vil have med til foredraget og hvorfor. Vi trækker vinderne onsdag 2. november klokken 14.00.
Billetterne skal hentes hos Lokalavisen Skanderborg, Adelgade 102A.