“Cykelsti skal ud af byparken”

Lige forbi Michael Gereon Haas' have løber der en cirka 70 centimeter bred grussti gennem Mårslet Bypark. En park som familien er meget glade for som rekreativt område.
Snart er den smalle sti dog fortid i byparken - og det samme er stedets hygge, hvis du spørger Michael Gereon Haas.
Kommunen er nemlig i fuld gang med at anlægge nye, tre meter brede cykelstier og fem meter høje gadelamper med det formål at skabe en sikker skolevej for byens børn.
“Jeg kan godt forstå, at kommunen er nødt til at reagere, når mange råber på sikre skoleveje. Selvfølgelig skal det være sikkert, men vi skal ikke give køb på vores rekreative områder på grund af det. Og Parken skal ikke betale for, at man har glemt at tænke cykelstier ind i den nye udstykning,” siger Michael Gereon Haas og fortsætter:
“Der er ikke andre rekreative områder i Mårslet, så vi skal beskytte det, vi har.”

Vil orienteres og inddrages

Mårslet-borgernes meninger er delte i forhold til anlæggelsen af stien i byparken. Debatten bølger frem og tilbage på Facebook-siden 'Mårslet Og Omegns Opslagstavle'.
I Michael Gereon Haas' tilfælde er der flere ting, som han finder kritisabelt i kommunens planlægning. Til en begyndelse ville han gerne have været bedre informeret.
“Vi læste på forældreintra, at man gik i gang den efterfølgende mandag. Så det er altså kun fordi, at vi har børn, at vi overhovedet har hørt om det her. Ikke engang vores grundejerforening er blevet underrettet, selvom den ligger lige ud til byparken. Vi synes jo, at vi som det absolut mindste skulle orienteres - specielt når vi nu er direkte berørte af det. Ideelt set burde vi også blive inddraget i processen. Man bør da inddrage dem, som kender byens anvendelse,” siger han.
Til det svarer Carsten Thomsen, projektleder i Center for Byens Anvendelse:
“Vi har sendt en generel orientering, om at vi går i gang, og desuden er det aftalt med fællesrådet. I den forstand mener vi, at aftalerne med lokalsamfundet er på plads. Hvis man er decideret part, bliver man hørt. Det gælder eksempelvis 200 husstande sydpå, fordi vi berører deres arealer, men eftersom parken er ejet af kommunen, så har kommunen jo også lov til at lave ændringer inden for lovens rammer.”

Cyklisterne væk fra vejene

Et andet punkt, som Michael Gereon Haas slår ned på, er kommuneplanens passage, som siger: “Områder til rekreative formål skal i reglen friholdes for anden bebyggelse end den, der understøtter den konkrete anvendelse.”
Men ifølge Carsten Thomsen er anlæggelsen af cykelstien ikke lig med bebyggelse.
“Og der er ingen ændret anvendelse. Tværtimod udvider vi så at sige åbningstiden i parken ved at lave lys, og alle får en bedre adgang til parken i form af asfalt-belægning,” siger han.
Netop asfalten, og i det hele taget størrelsen på sti og lamper, huer heller ikke Michael Gereon Haas.
“Hvis byparken virkelig er eneste mulighed for placeringen af en ny sti, så bør man anlægge den så nænsomt som muligt - lave stien smallest muligt, belægningen så sti-agtig som muligt og så finde på en mindre voldsom måde at lyse området op,” siger han.
Mårslet-borgeren mener imidlertid ikke, at parken er den absolut eneste mulighed. Han mener nemlig ikke, at der er lavet tilstrækkelige analyser af alternativer til byparken - såsom at anlægge såkaldte to minus én veje, hvor der laves plads til cykelstier på de eksisterende veje i området.
Ifølge Carsten Thomsen er andre muligheder dog vendt:
“Vi har bestemt overvejet alternativer, men vi vil gerne, at cyklisterne kører i separate tracéer, da det er langt det sikreste. Ved at have cykelstier langs med vejene sker der farlige krydsninger på tilfældige steder,” siger projektlederen, som desuden fortæller, at det ikke er alle veje, der egner sig til to minus én-tiltaget.
Med hensyn til størrelsen på sti og lamper henholder Carsten Thomsen sig til vejregler for fællesstier og krav til belysningen for en primær skolerute.
Men man kan vel dispensere for reglerne?
“Ja, hvis det var i offentlighedens interesse, så kunne vi godt dispensere, men det er det ikke - vi skal varetage alles interesse og er nødt til at kigge på almenvellet. Man skal kunne gå med en barnevogn og kunne cykle forbi samtidig. Med hensyn til lamperne så lyser disse ikke hele vejen rundt, men ned på stien, modsat mange andre gadelamper i området,” siger Carsten Thomsen.

Er Enkegårdslunden glemt?

Sidst men ikke mindst peger Michael Gereon Haas på, at park-stien kun når “to tredjedele af områdets børn”, som han udtrykker det. Her hentyder han især til Enkegårdslunden, hvor Klaus Leffers bor med sine piger på tre, seks og otte år. Klaus Leffers mener, at det er ærgerligt, at man pløjer parken op, men hans frustrationer ligger i højere grad et andet sted.
“Vi er frustrerede over, at cykelstier ikke er tænkt ind i hele den nye udstykning. Vores udfordring er, at vi på Nymarksvej, hvor der køres temmelig stærkt, hverken har cykelsti, fortov eller belysning. Hvorfor lave hovsa-løsninger fremfor at lave en ny totalplan, så udkantsområderne bliver tænkt ordentligt ind i det,” siger han.
Her skyder Carsten Thomsen bolden videre til politikerne:
“Det handler om prioriteringer og om at følge udviklingen, og det er op til politikerne at vurdere på udviklingen.”