Fortsæt til indhold

Hvem vil være milliardær?

Samfund
Arkiv

Der er rift om rollen som forældreløse Annie i musicalen af sammen navn, som Palsgaard Sommerspil opfører til sommer. 15 piger har meldt sig til audition, der finder sted 26. og 27. november på Slotsskolen i Horsens.
Over 40 kandidater har tilmeldt sig, men kun to af dem er mænd, selvom der er mulighed for at blive både milliardær og USA's præsident. Der skal også bruges mænd til ensemblet.
Tilmelding til audition sker via palsgaardsommerspil.dk. Jens Frausing er igen i år instruktør, mens kapelmester Rasmus Steenberg er eneste nye ansigt i den kreative ledelse, der også omfatter koreograf Jacob Philip Andersen, vokal coach Johnny Jørgensen og scenograf Anders D. Jensen.