Fortsæt til indhold

1.000 jordemødre og læger samles i Aarhus

International konference om børnefødsler holdes i 2022

Samfund
Arkiv

Op mod 1.000 jordemødre og læger fra hele verden vil efter planen deltage i den internationale konference International Normal Labour and Birth Conference, som vil finde sted i Aarhus i 2022.
I løbet af den uge, konferencen varer, vil Aarhus blive centrum for forskning og udvikling inden for børnefødsler, og håbet er, at konferencen vil styrke både Aarhus' og Danmarks position på jordemoderområdet forskningsmæssigt.
Aarhus har hentet den prestigefyldte konference til byen og kan således skrive sig på listen over destinationer, der har afholdt eller skal afholde konferencen, sammen med blandt andre Michigan, Sydney og Vancouver.
Til grund for, at konferencen kommer til Aarhus, ligger et længere, strategisk samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og VisitAarhus, forklarer direktør for VisitAarhus Peer H. Kristensen i en pressemeddelelse fra VisitAarhus:

Succes for byen

”Samarbejdet med de videnskabelige miljøer er afgørende for byens succes med at tiltrække internationale konferencer og kongresser. Uden et stærkt samarbejde ville det ikke være muligt at have pondus nok til at vinde i den skarpe konkurrence med andre lande,” udtaler han. jesl