Når regeringen sviner, må kommunen rydde op

Nu slår både kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timersreglen fuldt igennem, og hvad skal der så komme ud af det?
Ifølge regeringen og Cepos vil det betyde, at man får flere ud på arbejdsmarkedet. Det er en god og grundlæggende sympatisk holdning, at vi skal have en større del af befolkningen ud på arbejdsmarkedet og væk fra offentlig forsørgelse - men der stopper enigheden så også!
For mig virker det ikke logisk, at en øget økonomisk usikkerhed er det, der skal til, for at komme hurtigere tilbage i job. Det kan umuligt give et større overskud til at komme ud over rampen og tage den nødvendige kontakt til virksomhederne.
Når man ser på de tal, boligforeningerne har offentliggjort i forbindelse med ændringerne, ser man, at 13% flere ikke har kunnet betale for deres husleje.
Her kan man mene, at de jo bare kan flytte til noget billigere, men er det så nemt? Det vil for det første kræve, at der står mængder af ledige, billige boliger rundt omkring. Det er mig bekendt ikke tilfældet.
Derudover betyder det, at familierne skal ud og bruge deres tid og overskud, ikke på at søge jobs, men derimod på at søge efter en billigere bolig.
Jeg kan kun komme i tanke om én person, der kan glæde sig over denne udvikling, og han hedder Låsby-Svendsen, for det er der, man vil ende med at kikke hen. Der er nemlig ikke nogen nåde at hente fra regeringen, og der står ikke horder af ledige, billige, almene boliger til rådighed.
Favrskov kommune har grebet sagen helt rigtigt an med et forsøg i forbindelse med frikommuneordningen. I en forsøgsordning vil man se, hvad der sker, når man giver sårbare mennesker en mulighed for at få en lille smule mere stabilitet i deres hverdag ved at betale en del af deres husleje. Projektet er rettet imod mennesker med psykiske problemer og handicappede, for de bliver også ramt af nedskæringen. Det leder mig videre til næste tanke, for mener Venstre virkelig, at man får handicappede og psykisk syge ud i regulære jobs ved at skære i deres økonomi?
Jeg ser det ikke som kommunens opgave at betale folks huslejer, men jeg ser det i allerhøjeste grad som en kommunal opgave at sikre sine sårbare borgere fra politiske skrivebordsløsninger som dem, vi ser fra Venstre i øjeblikket.