Fortsæt til indhold

Hør om teglværket, der skabte egnen

Floes Teglværk fik jernbanen flyttet ned til Randers Fjord, da den blev anlagt

Samfund
Arkiv

Sønderhald Egnsarkiv inviterer til foredrag om Floes Teglværk på Auning Bibliotek tirsdag 8. november kl. 19, hvor Henning Millard har dykket ned i arkiverne og fundet en række historier fra teglværket 60 års virke frem.

I dag er der ikke mange, der ved hvor Floes Teglværk lå og endnu færre, der ved, hvornår teglværkede startede, og hvorfor det lukkede omkring 1920. Men mange er sikkert stødt på mursten med stemplet 'Floes Teglværk'.

I dag tænker man heller ikke på, at Floes Teglværk faktisk er årsagen til at Allingåbro og Auning udviklede sig til nogle af de største byer i området.

Det var nemlig teglværkets placering, der fik jernbanen flyttet ned til Grund Fjord og derved kom jernbanen til Uggelhuse, Allingåbro og Auning.

Da man i sin tid skulle finde den mest optimale linjeføring for Randers-Grenå banen, var linjeføringen langs Grund Fjord nemlig slet ikke på tale af økonomiske årsager.

Alle er velkomne. Foredraget er gratis. Kaffen koster 10 kr. jesl