Kan dit sortiment klare en bæredygtig styrkeprøve?
Kan dit sortiment klare en bæredygtig styrkeprøve? Ellers har du nok travlt for at komme på omdrejningshøjde med det, kunderne forventer og ønsker sig. Med små, men tydelige skridt, ønsker flere forbrugere, flere virksomheder og flere investorer sig mere bæredygtige produkter og løsninger. Det er et fakta og en af de største megatrends, der vil præger stort set alle markeder i øjeblikket og forventes at gøre det i mange år frem.
For et par uger siden deltog jeg i en konference om ”Sustainable Brands”. Der blev jeg introduceret til en super enkel metode til at kortlægge den bæredygtige styrke i et produktsortiment. Det vil jeg gerne formidle videre til dig som SMV leder. Jeg mener nemlig, at det kan blive en game changer for dig at have et strategisk overblik over dine produkters bæredygtige bidrag.
Er du en del af løsningen eller af problemet?
Ved hjælp af et enkelt beslutningstræ udarbejdet af kemikoncernen BASF, kan du nu kortlægge hele dit produktsortiment og få en samlet dom over hvor vidt det bidrager til eller står i vejen for en bæredygtig udvikling.
Metoden handler kort fortalt om at vurdere hele sortimentet ud fra et hovedspørgsmål og fordele det i fire underkategorier. Hovedspørgsmålet lyder sådan: Bidrager produkt X til bæredygtig udvikling (for kunde eller samfund)?
HVIS JA:
Produkter med væsentligt bæredygtighedsbidrag: Dem kalder vi ACCELERATORER.
Produkter der lever op til det gængse bæredygtighedsniveau i branchen: Dem kalder vi PERFORMERS.
HVIS NEJ:
Arbejder virksomheden på at udbedre produktets mangler?
Virksomheden arbejder aktivt for udbedre manglerne: Dem kalder vi TRANSITIONERS.
Produkter uden planlagte eller muligt forbedrende tiltag: Dem kalder vi CHALLENGED.
Metoden er forenklet i beskrivelsen her, men bygger på at vurdere sortimentet ud fra miljømæssige, sociale og økonomiske faktorer som tilsammen udgør kriterierne for bæredygtighed.
Hvis man ender med at må klassificere hovedparten af sine produkter som CHALLENGED, har man en reel udfordring, som kan true virksomhedens eksistens på længere sigt. Ligger du her, får du travlt med at tænke nyt. Er hovedparten af dine produkter til gengæld ACCELERATORER, er du godt kørende og med et muligt bæredygtigt markedslederskab i sigte.
Skaber bevægelse i porteføljen
På denne måde kan man arbejde med at fremtidssikre virksomhedens produkter og gøre bæredygtighed til et strategisk innovationsmål. Man kan fx beslutte, at 60% af sortimentet skal være ACCELERATORER, der enten selv bidrager til bæredygtig udvikling eller får andre til at lykkes med det. Samtidig kan man gå i hjælpe kunderne med at øge deres andel af ACCELERATORER i et innovativt samarbejde.
Med denne tankegang kan du sætte dig i spidsen for en bæredygtig strategisk udvikling af dit marked og dit sortiment.
God fornøjelse!