Fortsæt til indhold

El-biler skal holde Aarhus ren

Affaldvarme Aarhus går nu skridtet videre i kampen mod skidtet, der flyder ved de omkring 1.000 nedgravede affaldscontainere

Samfund
Jeppe Kristensen

Kampen mod affaldet og svineriet i Aarhus har taget en ny drejning. Således ruller Affaldvarme Aarhus nu tre el-biler ud for at bekæmpe de store mængder forfalden affald, der hober sig op omkring de cirka 1.000 nedgravede affaldscontainere, som er placeret flere steder i byen. De tre el-biler er en forsøgsordning, som udover at rydde op efter aarhusianere, også skal oplyse borgerne om, hvordan man deponerer affaldet ordentligt i Aarhus.
El-bilforsøget kørte for første gang ud af garagen i den forgangne uge, og skal i en prøveperiode fungere som supplement til den eksisterende oprydningsstyrke.
“Der er to spor i det her. Der er dét, som vi har været nødsaget til at sætte i værk nu. Med el-bilerne. Men så er der jo også hele kommunikationsdelen, hvor vi deler flyvers ud om skrald,” siger Jacob Ho Andersen, der er Teamkoordinator hos Affaldvarme Aarhus. Han suppleres af servicemedarbejder hos Affaldvarme Aarhus, Esben Skaalum Hansen:
“Der bliver netop ikke skruet ned for information, når vi er ude i gadebilledet. Her møder vi mange mennesker, som kan se, hvad vi gør.”
Hvad med dem, der sviner? Hvordan gør man dem bevidste om svineriet, når I rydder op efter dem flere gange dagligt?

“Hvad skal vi ellers gøre? Hvad koster det, når vi ikke gør det?,” spørger Camilla Fabricius (S), vikarierende rådmand for Teknik og Miljø, retorisk, inden hun fortsætter:
“Alle dem, der gør det rigtigt, har ikke fortjent, at byen ser sådan ud. Og så ved vi, at når der er rent og pænt, så er der flere, som holder byen ren og pæn.”
Og ifølge Esben Skaalum Hansen har det også allerede en gavnlig effekt at visitere de nedgravede skraldespande.
“Jeg kan se, at de mest skraldetrafikerede containere i byen bliver holdt pæne efter vores besøg. Folk kan se, at der er rent og pænt. Og det avler flere folk, der bliver bevidste om, hvor affaldet skal hen,” fortæller Esben Skaalum Hansen.
Er det ikke en dyr udgift?

“Man kan jo sige, at hvis aarhusianerne havde været bedre til at skille sig ordentligt af med affaldet, så kunne vi have sparet pengene og brugt dem på noget andet,” forklarer Camilla Fabricius om forsøget, der koster omtrent 2 millioner kroner finansieret via omlægninger af eksisterende affaldsordninger.
Bliver Aarhus nogensinde en ren by, hvor man ikke skal bruge alle de her resurser?

“Det er jo en hel bys stemmer, der skal svarer på det. Det er noget, som alle skal støtte op om,” fortæller den vikarierende Teknik og Miljørådmand, der suppleres af Jacob Ho Andersen:
“Det ville være helt perfekt, hvis vi skar ned på denne her ordning, og budskabet er landet, der hvor det skal lande. Så har man en fælles foreståelse af, hvordan man håndterer affald i Aarhus.”