Fortsæt til indhold

Klimatilpasnings-projekt har skabt ny by-identitet

Søndag 13. november åbner et unikt, rekreativt område i Låsby med fest og besøg fra erhvervs- og vækstministeren

Samfund
Arkiv

Der er tale om et nærmest symbolsk snoreklip, når Låsbys børn søndag 13. november slipper papirskibe løs i bassinerne til indvielse af Låsby Søpark.
Byens nye centrum for samvær og motion har været længe undervejs, men rigtig mange af de knap 2.000 borgere har prioriteret at deltage aktivt igennem hele processen.
“Låsbyborgerne så tilbage i 2013 muligheden for, at det planlagte klimatilpasningsprojekt kunne give en ny byidentitet, og vi er gået all in fra start. Vi står nu med en park, der passer til os, fordi vi har engageret os og bidraget konstruktivt. Det har været en lang proces, men dét, at vi har været sammen om resultatet, er vi stolte over,” fortæller Mette Hoeck, formand for borgerforeningen i Låsby.

Branding af Låsby

Søparken er den første af sin slags i Danmark. Ikke kun på grund af den tekniske løsning, men også fordi idéerne, kommunikationen, resultatet og ikke mindst den fremtidige drift er borgerdrevet. Samtidig har en række visionære fonde valgt et omdrejningspunkt for området, som alle kan være med til - motionstrenden CrossGym. Det handler om funktionel træning, hvor man i høj grad bruger sin kropsvægt til at træne med.
“Det er først og fremmest aktive borgerne og lokale foreninger i Låsby, som vi skal takke for, at Låsby Søpark er blevet en realitet. Parken giver et boost til Låsby og lokalområdet. Sammen med den nye motorvej er borgernes nye park med til at sætte Låsby på landkortet og gøre byen endnu mere attraktiv for tilflyttere,” siger Jørgen Gaarde, borgmester i Skanderborg Kommune (S).
Lokale ejendomsmæglere kan også allerede mærke de positive resultater, som udviklingen i byen har givet til salgbarheden. Susanne Skøtt fra EDC AROS bemærker, at særligt børnefamilier er lettere at imponere, fordi der nu er unikke fritids- og fællesskabselementer i byen at referere til.

900 idéer til et nyt Låsby

Låsby Søpark har afsæt i de fælles idéer til fremtidens Låsby, der blev udviklet på et kreativt borgermøde i 2013, hvor hundredevis af borgere mødte op. Her tog Skanderborg Forsyning et noget utraditionelt initiativ ved at bede borgerne komme med forslag til at skabe merværdi ud af det omfattende klimahåndteringsprojekt, de alligevel skulle udføre i byen.
“Borgerne er uden tvivl dem, der ved mest om, hvordan de bruger deres by, og hvad de ønsker for fremtiden. Derfor var det oplagt, at det var dem, der skulle udvikle og drive byens nye samlingssted. De har bidraget med økonomi, ideer og utallige timer. Det er lokalt engagement, når det er allerbedst,” siger Henrik Müller, formand for Skanderborg Forsyningsvirksomhed.
Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen kommer til indvielsen kl. 13-16, hvor der vil være en række aktiviteter for alle byens borgere.
gish