Klokkeren melder alt udsolgt
Fredericia Teater har solgt sin sidste billet til de lokale opførelser af 'Klokkeren fra Notre Dame'.
Billetsalget har rundet 65.000. Der er nu totalt udsolgt i Fredericia, men spilleperioden i København til sommer forlænges med en uge til nu en måned. “Jeg er gladere end gladest,” siger teaterchef Søren Møller.
Læs også: Klokkeren forlænger for sidste gang i Fredericia
Sidste forestilling i Fredericia er den 14. december. Og der er altså ikke flere billetter at få her.
”Vi har aldrig oplevet noget lignende. Kun halvvejs inde i spilleperioden i Fredericia, må vi melde alt udsolgt, og vi kan ikke forlænge mere. Det kan vi til gengæld i København, hvor forestillingen allerede nu sælger som varmt brød,” siger Søren Møller.
Trods den store efterspørgsel har det ikke været muligt at forlænge spilleperioden i Fredericia yderligere.
Læs også: Musicalsucces kan gavne Fredericias omdømmme
'Klokkeren fra Notre Damme' får Københavnerpremiere på Det Kongelige teaters gamle scene Sankt Hansaften, 23. juni. Grundet det store billetsalg er spilleperioden i København forlænget. Foreløbig til 23. juli.