Fortsæt til indhold

Normal? - med Linda P

Lokalavisen har været så heldig at få to billetter til Linda P’s nye stand-up show Normal?

Samfund
Arkiv

Konkurrence “Er jeg blevet normal nok?” spørger Linda P i sit nye one-man show Normal? Her gør hun status over sin egen selvudvikling og funderer over, om hun er nået i mål. For er hun nu også blevet normal nok? Hvad vil det sige at være normal? Og er det overhovedet noget at stræbe efter? Nu har hun skiftet rock’n’roll-tilværelsen ud med det såkaldte mønsterliv og forsøger at gøre alt det rigtige, men må alligevel se i øjnene, at det hverken er muligt eller for så vidt ønskværdigt at blive helt almindelig. Som altid leverer Linda sine livsbetragtninger i et underholdende flow af sarkastiske punchlines. Hun er hamrende barsk, børnehadende, pinlig og stormundet, men ikke desto mindre har hun gennem de seneste år lagt anmeldere og publikum ned, hvor hun kom, og hun bliver stadig bedre. Lokalavisen har fået fingre i to billetter til Linda P’s show torsdag 24. november klokken 19 i Kulturhuset i Skanderborg, som vi udlodder i en lille konkurrence. For at deltage skal du finde konkurrenceopslaget på vores facebookside - facebook.com/lokalavisenskanderborg - like opslaget og skrive, hvem du vil invitere med til showet. Vi trækker lod om billetterne mandag 21. november klokken 12. Vi skal for god ordens skyld nævne, at billetterne ikke er lige ved siden af hinanden, men på samme række.