Fortsæt til indhold

Peter Brixtofte er død

Farums tidligere borgmester, Peter Brixtofte, er død

Samfund
Helene Stolle

Tidligere borgmester i Farum, Peter Brixtofte, er død. 66 år gammel. Det skriver eb.dk.
Peter Brixtofte blev borgmester i Farum tilbage i 1986, og i den første årrække skabte han stor positiv opmærksomhed om kommunen - ikke mindst på grund af de særlige pensionistrejser og sine integrations- og byggeprojekter.
Det positive fik dog en brat ende i 2002, da Brixtofte måtte forlade sin borgmesterpost, da han blev dømt skyldig i groft mandatsvig. En dom, der lød på fire års fængsel hvoraf han afsonede de to.
Trods dommen og det bratte exit som bykonge, mistede Peter Brixtofte aldrig sin stolthed over alt det, han udrettede i Farum. Og mange borgere har da også fortsat vist stor sympati og støtte til ham. Ikke mindst når de mødte ham på Right to Dream Park, det tidligere Farum Park, hvor han til det sidste støttede det lokale superligahold.
Peter Brixtofte blev 66 år, og ifølge eb.dk blev han i dag fundet død i sin lejlighed af en af sine dødtre. Han efterlader sig tre døtre og syv børnebørn - og sin 95-årige mor.