Rød fluesvamp

Rød Fluesvamp Den er ikonisk. For mange selve symbolet på svampe. Der er mange af dem derude nu her, hvor der er kommet en del nedbør efter en tør og varm september. Den danner mykorrhiza (har samliv eller symbiose med) en række forskellige træer, både løv- og nåletræer. Ofte ser man den under birk, gran og bøg. Den er giftig i middel grad, regnes ikke for normalt dødelig. Den indeholder også nogle hallucinogene stoffer, hvad nogle folkeslag i Østsibirien har benyttet sig af. Myten om, at vikingerne har brugt den i forbindelse med deres gåen bersærk, holder nok ikke. - Man skal ikke eksperimentere med den. Jeg har hørt om folk, der har prøvet, og bare blev syge og dårlige. Den smager ikke så ilde. Der er ingen sammenhæng mellem svampes smag og giftighed. Jeg har prøvet at smage på den, og så spytte grundigt ud bagefter. Det kan man godt uden større risiko; den skal bare ikke ned i fordøjelsessystemet. Den er dog ret giftig. Ude i naturen vil man ofte finde Rød Fluesvamp, der er helt forgnasket af mus, egern, snegle m.v. - Det skal man ikke undre sig over. Deres giftighed er her betinget af, at de ubehagelige stoffer kan passerer mave-tarmslimhinden og gå over i blodbanerne. De kan de hos os, men ikke nødvendigvis hos forskellige dyr. - Vores biokemi i dyreriget er egentlig ret ens. Hvis giftene bliver på den rigtige side af mave-tarmslimhinden, går de jo bare ud med afføringen, og så bliver de ikke oplevet som giftige. Slægten fluesvamp har sit navn fra, at man i gamle dage brugte at smøre en grød af Rød Fluesvamp på staldvæggene, hvilket gjorde det af med mange fluer. Den indeholder nemlig også virksomme insektgifte, bl.a. ibotensyre, er er endnu mere giftigt for insekter end for os. Alt i alt er den meget almindelig i den danske natur. Billedet her er nyt og taget på Herstedvester Ny Kirkegård i Albertslund, hvor den gror under Papir-Birk. Papir-Birk stammer fra Nordamerika, og der har de skam også Rød Fluesvamp.