Fortsæt til indhold

Bispetorv får 70 træer og en lille scene

70 træer og en scene vil inden jul tone frem på befolkningstrafikeret torv

Samfund
Arkiv

Frem mod jul pågår arbejdet med at forvandle Bispetorv til et grønt torv. Det sker i forbindelse med Aarhus Kommunes grønne visionsplan. Det betyder, at byggepladsen, der hidtil har været brugt i renoveringen af Rømerhus på Sankt Clemens Torv, bliver fjernet i løbet af uge 44, oplyser Teknik og Miljø i en pressemeddelelse.
Dermed går Aarhus Kommune i gang med den sidste fase af omdannelsen af Bispetorv. Arbejdet begynder i denne uge og afsluttes inden jul. Træer og siddepladser erstattede allerede sidste år parkeringspladserne på den resterende del af Bispetorvet, og med de sidste ændringer vil torvet fremstå gennemført i kulturhovedstadsåret.
“Vi har skabt et grønt byrum med plads til både afslapning, arrangementer og kreativ udfoldelse. Aarhusianerne har allerede taget torvet til sig, men potentialet bliver endnu større med disse forbedringer. Det vil folk også opleve, når torvet står helt færdig til jul,” siger Camilla Fabricius, formand for Teknik og Miljø.
Planerne, om at forvandle torvet til en grøn oase, indeholder også en ny lille scene på 50 kvadratmeter. Her kan interesserede booke scenen til arrangementer, events og optrædener.