Fortsæt til indhold

Nyuddannet arkitekt tager fornem pris

Det blev én af Aarhus Arkitektskoles egne, der løb med fornem pris

Samfund
Arkiv

50.000 kroner. Så meget kunne den nyuddannet arkitekt fra arkitektskolen i Aarhus, Angus James Hardwick, 4. november tage med sig hjem efter at være blevet kåret som vinder af Saint-Gobain Award 2016. Prisen er den største af sin art for nyuddannede arkitekter og arkitektstuderende i Danmark.
Angus James Hardwicks vinderprojekt er 'Paradoxes of the pellucid', hvor et eksisterende arkitektonisk værk, (et museum i London), blev udfordret ved at placere en futuristisk, svævende forskerbolig/studiecenter i tilknytning til en ny forsænket indgang til museet, oplyses der i en pressemeddelelse.
Om det vindende projekt lød følgende ord fra dommerpanelet:
“Det samlede projekt fremstår som et veldokumenteret, innovativt og helstøbt design, der har modet til at udfordre en eksisterende bymæssig kontekst og vise nye veje for bæredygtigt design.”
Det oplyses i pressemeddelelsen, at prisen, Saint-Gobain Award, løber af stablen hvert andet år.

jk