Fortsæt til indhold

Nordic Game Day spilles i Galten

Samfund
Arkiv

Lørdag 19. november afholdes der Nordic Game Day på Galten Bibliotek kl. 13-16.
Der skal spilles brætspil i alle afskygninger og både børn, unge og voksne er velkomne. Biblioteket har et udvalg af brætspil med lidt for enhver smag og vores tanke er at skabe hyggelige omgivelser, så I kan koncentrere jer om at opleve nye spil, I aldrig har spillet før – eller om at tæve hinanden i et spil, I kender godt.
På dagen vil man kunne prøve nogle af de spil biblioteket har indkøbt til lejligheden såsom Ravnerok, der har vundet Guldbrikken som Årets Børnespil.
”Initiativet til er fællesnordisk og tanken er, at der skal spilles på biblioteker rundt i de nordiske lande på samme dag for at sætte fokus på spil – både brætspil og elektroniske spil. Vi vil gerne fortælle at spil også er en del af bibliotekernes tilbud på lige fod med bøger, musik og film,” udtaler bibliotekaren i en pressemeddelelse.
Der vil også være Pokemon Go-udfordringer.
Der er saft og kaffe/te på kanderne og kage til de lækkersultne.logy