Fortsæt til indhold

Fire personer mistænkt for mindst 75 indbrud i Nordsjælland

Nordsjællands Politi mistænker en organiseret indbrudsbande for at stå bag langt flere indbrud, end først antaget

Samfund
Arkiv

Sagen mod en indbrudsbande, der har været på spil i Nordsjælland vokser. Nordsjællands Politi mistænker en organiseret indbrudsbande for at stå bag langt flere indbrud, end først antaget Task Force Indbrud (TFI), den særlige politienhed til bekæmpelse af organiseret indbrudskriminalitet med videre på Sjælland, anholdt i oktober fire mænd, som alle var medlemmer af Loyal To Familia og mistænkt for en række indbrud.
Efterforskningen af sagen har indtil videre vist, at de fire kan mistænkes for mindst 75 indbrud, hvoraf langt størsteparten er begået i Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal, Lyngby, Gentofte og Farum.
”Det er tilfredsstillende, at vi er i gang med at opklare et stort antal indbrud i private hjem i det nordsjællandske område. Dermed har vi sat en stopper for en gruppe indbrudstyve, der efter vores opfattelse var meget aktive, og vi forventer, at den fortsatte efterforskning vil føre til opklaring af flere indbrud," siger leder af Task Force Indbrud, politiinspektør Bent Isager-Nielsen i en pressemeddelelse.
Efterforskningen fortsætter, og det forventes, at der i den kommende tid rejses flere sigtelser mod de pågældende.
/pm