Kig ind: Her blev Dronningens ugler skabt
Wavins gave til dronning Margrethe kan nu blive allemands eje
I en lille pavillon i haven hos Marianne Toft på Fuglebakken i Hammel står hun og trykker endnu en ugle ud i formen.
“Ja, jeg blev jo spurgt af virksomheden Wavin før dronningens besøg i september, om jeg ville fremstille en gave. Det skulle være Hammeluglerne, som vi kender fra historien i 1953,” siger hun.
LÆS MERE OM HAMMELUGLERNE
En fornem gæst
Marianne Toft fik ikke at vide, at det var dronning Margrethe, som var modtager.
“De sagde blot, at det var en fornem gæst, men senere kom det jo ud i pressen, og så var jeg med.”
“Om det gav præstationsangst? Ja,” griner Marianne Toft, der udmærket kender dronningens kreativitet og den kunst, Majestæten frembringer.
Nu er kunstneren, der også er skolelærer, gået i gang med at flere af de ugler, som var helt unikke, da dronning Margrethe fik dem overrakt efter besøget hos Wavin.
“Det er jo en historie om Hammeluglerne, men også et minde om dronningens besøg her i Hammel. Og hvis andre vil have glæde af dem, så kan de købes hos mig,” siger Marianne Toft.
I weekenden 26. -27. november holder Toft åbent værksted: Fuglebakken 6, Hammel.
Læs mere på Toft' hjemmeside.