Fortsæt til indhold

Ruth hædret på plejehjemmet

Samfund
Arkiv

Søster Ruth Møller er blevet hædret med Odd Fellow Ordenens 25 års hæderstegn. Ruth blev indviet 23. oktober 1991 i Søsterloge nr. 65 Primula i Horsens. Nøjagtigt 25 år senere fik hun hæderstegnet ved en højtidelig ceremoni i sit hjem på Plejehjemmet Nørrevang i Stensballe. Ruths mand Knud Møller og 12 søstre fra Primula deltog i ceremonien på plejehjemmet.
Søster Ruth Møller var med i Primulakoret fra begyndelsen i 1994 og har igennem årene blandt andet været med i Anskaffelsesudvalget og i Humanitært Udvalg. Ruth Møller er glad for sin loge og har været meget aktiv indtil for et par år siden, hvor helbreddet begyndte at drille hende.