Fortsæt til indhold

Fakta i Egebjerg bliver bygget om

Samfund
Arkiv

Fakta i Egebjerg holder lukket fra 15. - 23. november for at blive moderniseret og gjort klar til fremtiden.
Faktas ejer investerer cirka 300 millioner kroner i at omstille alle kædens 400 butikker.
Butikschefen Henrik og resten af personalet markerer åbningen med særlige gode tilbud fra torsdag 1. december.

Lover kvajebajere

Det skal være lettere at spise bedre. Derfor vil kunderne opleve mange forbedringer i den nye butik, lover Fakta.
Frugt- og grøntafdelingen er gjort større, og sortimentet er udvidet med flere økologiske varer, bær og sæsonaktuelle varer. Er kvaliteten ikke på plads, 'gi'r vi en kvajebajer', lover Fakta.
Kødsortimentet er også udvidet med flere forskellige kødkoncepter.
Ud over det byder man på Brødskabet med frisk brød, Mejeriet med styrket sortiment og nu 48 produkter fra Thise Mejeri, Verdensmad med bredt udvalg af udenlandske specialiteter og Specialøl med minimum 35 varianter.
Fakta tilbyder også hurtig inspiration til aftensmaden med nemme retter, hvor varerne til disse retter er samlet i en centralt placeret køler.

Maksimalt fire i kø

Butikken er moderniseret og bygget op med klare farver og flotte billeder inde i butikken. Der er investeret i nyt inventar til frugt og grønt samt et meget massivt og tydeligt tilbudsområde midt i butikken – Markedspladsen.
I butikken spilles dæmpet musik for at give en god stemning og ved kassen er der indført 'maks. 4 i kø' for at sikre hurtig betjening.
”Det nye Fakta giver en række ekstra fordele til vores kunder, som har en ting til fælles: Vi vil gøre det mere usvært for vores kunder at få bedre mad i det daglige,” siger salgschef Casper Bisgaard i pressemeddelelsen fra Fakta.