Rituel slagtning og omskæring af drenge
Arkiv
Torsdags-debattens næste arrangement er med den tidligere overrabbiner Bent Lexner, som regnes for en af de bedste til at fortælle om jødedom og jødisk liv i Danmark.
Lexner har været rabbiner ved Det Mosaiske Trossamfund i Danmark i næsten 40 år, og er kendt for sin diplomatiske fremtoning kombineret med meget klare holdninger.
Ved mødet på Cafe Andersens på Horsens Kunstmuseum torsdag 24. november vil rabbineren diskutere de mest kontroversielle spørgsmål med de fremmødte, såsom rituel slagtning og omskæring af drengebørn.
Foredraget begynder med spisning kl. 19. Tilmelding på tlf 28 70 16 47. Uden spisning begynder debatten kl. 20.