Nyt brokvarter nærmer sig hastigt
En udviklingsplan ligger nu klar for et helt nyt brokvart i Aarhus
En helt ny bydel tager snart form. Området kommer til at ligge langs Søren Frichs Vej til Åby Skole, og udviklingsplanen er nu klar, oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.
Aarhusianerne kan dermed se frem til en helt ny bydel, som får en stærk identitet med egne kulturtilbud, butikker og mødesteder, der gør kvarteret til en by i byen med et stærkt fællesskab.
I brokvarteret skal livet leves på gaden, i forretninger og i de grønne by-rum, og der skal være tænkt særligt meget på børnefamilier, lyder det i udviklingsplanen for brokvarteret, som skal have blandede boligformer.
”Det nye brokvarter skal være en blandet by med sit eget liv, sin egen identitet, egne kulturtilbud, butikker og mødesteder. Der skal være et stærkt fællesskab i kvarteret, og et sted, hvor også andre aarhusianere har lyst til komme” siger Camilla Fabricius (S), der er rådmands vikar for Teknik og Miljø, i en pressemeddelelse.
Udviklingsplanen for det nye brokvarter tager udgangspunkt i en vision med fem grundlæggende kvaliteter: Byen i byen, Byliv. Byrum. Bygninger, Blandet by med børn, Byen
med trafiknerve og Naturnær storby. Lokalplan 1047 dækker et samlet areal på cirka 29.500 kvadratmeter.
cko