Fortsæt til indhold

Handicapråd er bekymret

Hillerød har højere udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser af børn og unge sammenlignet med andre kommuner. Ny analyse skal levere input til at få mere for penge og indsats

Samfund
Jeanette Hougaard

Alle tikroner skal vendes i en tid med pres på de kommunale budgetter.
Ved at dykke ned i de kommunale områder og analysere, hvordan kommunen servicerer borgerne, og hvordan pengene bruges, kan der være mange penge at hente, som kan spæde til, når enderne i den årlige budgetlægning skal nå hinanden.
Det viser i hvert fald en tidligere analyse af ældreområdet, som blev gennemført i 2015. Også tidligere i år påpegede en undersøgelse, at der på det specialiserede voksenområde (f.eks botilbud) er et potentiale for at få mere for pengene.
I 2017 er turen kommet til det specialiserede børneområde, og på byrådsmødet 26. oktober godkendte byrådet planen for, hvordan arbejdet i hovedtræk skal udføres.
Det specialiserede børneområde dækker hele feltet fra forebyggende foranstaltninger til anbringelser af børn og unge af sociale årsager eller på grund af fysiske eller psykiske handicap.
Lige netop det specialiserede børneområde er interessant, fordi udgiftsniveauet til Hillerøds børn og unge med de særlige behov, ifølge nationale nøgletal, er højere i Hillerød Kommune fremgår det af regnskabstal for 2015.
Udgiften er 10.014 kr. per 0-22 årig i Hillerød Kommune mod gennemsnitligt 9.460 kr. i 14 sammenlignelige kommuner. Tallet for kommunerne i Region Hovedstaden er 9.518 kroner, mens landsgennemsnittet er 9.551 kroner.
Det svarer til, at Hillerød bruger 8,1 millioner kroner mere end gennemsnittet i de 14 sammenligelige kommuner og 6, 8 millioner kroner mere end landsgennemsnittet.

Tre fokusområder i spil

Den kommende analyse har særligt tre fokusområder. Analysen skal undersøge baggrunden for Hillerød Kommune højere udgifter til børn med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse sammenlignet med andre kommuner.
Undersøgelsen skal også kigge på kommunens brug af det såkaldte efterværn, som er en særlig støttende indsats overfor sårbare unge. Her har Hillerød tilsyneladende et relativt stort antal unge i efterværn.
Endelig skal det undersøges om Hillerød Kommunes egne tilbud om forskellige foranstaltninger drives optimalt. Her skal analysen gerne kunne anvise, hvordan viften af kommunale tilbud og deres faglige niveau og indsats kan forbedres.

Ser frem til resultatet

Formanden for Børne- og familieudvalget, Rikke Macholm (SF), har klare forventninger til resultatet:
”Jeg forventer, at vi i Børne- og familieudvalget og i Hillerød Kommune som helhed får en øget indsigt i de områder, der analyseres og ikke mindst at se og diskutere de resultater, der i sidste ende kommer ud af den,” siger Rikke Macholm.
Hvordan bliver brugerne involveret og hørt undervejs?

”Det, konsulentfirmaet kommer frem til, vil komme til høring i blandt andet Handicaprådet, og de forslag, der går videre ind i budgetarbejdet 2018- 21 vil ligeledes blive sendt til høring til de relevante parter.”

Handicapråd bekymret

Konsulentfirmaet, der skal lave analysen, får 470.000 kroner til at udføre opgaven. Og det er for lidt, lyder det således bekymret fra Handicaprådet i et høringssvar:
”Vi har svært ved at forstå, at kommunen for dette beløb kan få en analyse af tilstrækkelig kvalitet på så omfattende og relevant et område og bruge det i budgetforhandlinger med konsekvenser for flere familier og børn. Vi frygter, at kvaliteten af rapporten bliver efter budgettet – det vil sige alt for nemt kan blive for ringe. Vi så gerne, at byrådet afsatte mere tid og flere ressourcer til disse analyser – vi tror, det vil højne kvaliteten. Det synes vi, man skylder kommunens borgere”.
Udvalgsformanden deler ikke Handicaprådets bekymring for, at der er for få midler til opgaven.
”Der er selvfølgelig altid en fare for, at en analyse ikke bliver dyb nok. Det er dog forventningen, at firmaet kan levere et stykke professionelt arbejde i forhold de områder, der bliver analyseret,” siger Rikke Macholm.

Nøgletallene, der henvises til i artiklen, er udarbejdet af Det nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA)