Køb en julegave til et udsat barn i Horsens
Arkiv
Støtteforeningen Heart & Soul har igen i år lavet et engletræ, der står i Heart & Soul butikken på Torvet i Horsens. Her har 250 socialt udsatte børn fra Horsens fået lov at hænge et englekort op på træet med to julegaveønsker.
Firmaer og private personer kan komme ind i butikken og hente et udfyldt englekort og selv købe gaven, som koster op til 300 eller 500 kroner. Gaven afleveres i Heart & Soul, der sørger for, at barnet får gaven inden juleaften.
Du kan også vælge at aflevere pengene i butikken, der så vil købe gaven for dig.
De 250 børn er indstillet af deres sagsbehandler i kommunen for at sikre, at det er de mest trængende børn, der bliver hjulpet.