Sidste kapitel - Livet på godset
Fortællecafé om livet på godset
Torsdag 17. november kl. 14-16 er der fortællecafè i Sognehuset i Veng om “Livet på godset”.
De fire foregående cafèeftermiddage har man fokuseret på de talrige tjenestefolk, der dengang skulle til for at betjene herskabet på Sophiendal. Nu vender emnet sig mod ejerne og prøver at fortælle historien om adelen, der levede et helt anderledes liv, end den øvrige befolkning i landsbyen.
Specielt Rosenkrantzernes historie er farverig. Hvordan var det nu med forbindelsen til Napoleon, og hvordan kommer H. C. Andersen ind i billedet?
Rosenkrantzernes vidt forgrenede familie forsøger man også at afdække, i udlandet og herhjemme, fra kontakten med Shakespeare i 1600-tallet til nutidens sidste efterkommere i Sverige og i Canada.
Alle er velkomne.
logy