Fortsæt til indhold

Juletræ, godter og julestue

Optog gennem gaden efter juletræstænding i Hammel på fredag18. november

Samfund
Kian Johansen

Sædvanen tro starter juletræstændingen i Hammel en uge før de fleste andre steder i Favrskov.
Når altmulig-folkene Hardy Guldmann og John Møller er helt færdige med at hænge julehjerter og julelys op i Hammels hjerte i løbet af denne uge, så er der klar til juletræstænding fredag 18. november fra klokken 16.30, hvor Hinnerup Garden spiller op.
Klokken 17.00 dukker julemanden op og tænder juletræet, mens der efter kvartres tid gøres klar til et optog gennem byens gader.
TV: Esben og Hardy klarede træerne (2015)
Alle ender i Temacentret, hvor der er uddeling af juleposer og en hyggelig julestue, fortæller Betina Sølvsten fra Hammel Handel.
Her sælger Konditorbageren samtidig julelækkerier.