Jul som i gamle dage
Arkiv
Start årets jul på Museumsgården Stjernholm på Skanderborgvej 1 i Brædstrup, hvor der vækkes minder om julen på den gode gamle måde. 26. og 27. november kl. 11-16 julehygges der på Museet Stjernholm. Stemningen skabes af toner fra klaveret og duften af brændte mandler og klejner, der er lavet på det gamle komfur.
I museets stue kan man se et pyntet juletræ, som det så ud for længe siden. Rundt på gården vil der være liv i de mange boder, hvor man kan købe alt lige fra juletræer, nisser, dekorationer, julesmåkager, grøntsager, stearinlys, honning, smykker, engle og meget, meget mere.
Der vil også være en spændende julekonkurrence for børn i alle aldre.