Elsted Skole-elever blev klogere på fire lande
Årets temauge på Elsted Skole var fire minisamfund, som samlede alle årgange på skolen
Af Kim Skovrup Andersen
Rusland, Indien, Brasilien og Kina.
Det var de fire lande, hele Elsted Skole fokuserede på i den forgangne uge, hvor der var temauge.
Her var skolen delt op i minisamfund på tværs af alle årgange, så de lærte flere at kende.
Nye relationer
Det var også tilfældet for skolens lærere, der udover at lære nogle nye elever bedre at kende også prøvede at samarbejde med nogle andre kolleger, end de er vant til.
Eleverne arbejdede i de forskellige minisamfund på værksteder og fik udbetalt løn, som de så kunne bruge i de andre minisamfunds boder.
Det hele blev sluttet af med et åbent hus-arrangement for alle forældre torsdag aften.