Modulvogntogene i fire byer i Favrskov
Ud over hovedveje og motorveje er der få mindre veje til de lange køretøjer
I Favrskov er der desuden lavet to strækninger til modulvogntogene, der ligger uden for de store veje.
Det betyder, at der vil være modulvogntog gennem Søften, Hinnerup, Haldum og en smule i Hammel.
Sagen er nemlig den, at der kan køres til Frode Laursen i Vitten, og til Wavin i Hammel.
Et modulvogntog er en op til 25,25 m langt lastvogn koblet sammen af to eller tre enheder. Det må samlet veje op til 60 tons.
Modulvogntog kræver mere plads for at kunne manøvrere end andre lastbiler, så der har ofte været behov for at tilpasse vejene.
To modulvogntog kan erstatte tre almindelige lastbiler og udover at gavne miljøet og trafiksikkerheden, så øger det også vognmandens effektivitet.
Erfaringerne med modulvogntog viser at der forurenes mindre. Modulvogntog sparer transport i forhold til traditionelle sættevogne i forholdet 2:3. Dvs. to modulvogntog kan flytte gods svarende til tre almindelige vogntog.