En hel verden i musik
Verdensmusik på KulturHotellet i Rønde runder handelsdagen af
KulturHotellet byder i samarbejde med Rønde Handel på verdensmusik fredag 25. november klokken 20 efter Black Friday.
Det bliver en cocktail af eksotiske musikgrupper.
M-tafsiri Duo fra Kenya-Danmark er foredrag og koncert med Reagan Oduor Nyachienga og Amalie Malmgren Asmild, som spiller en nytænkende blanding af dansk og kenyansk folkemusik.
Original Roots rock
Ahmade Chap, er kurdisk flygtning fra Syrien, som i dag bor i Grenå. Han spiller på Bouzouki og andre kurdiske strengeinstrumenter.
Mia med I - Trio fra Caribien. Den består af Mia Kamla Marie Bluhm, Knebel, vokal, Ole Brockmann, bas, og Annie Grundtvig, keyboard.
Trioen fortolker Bob Marleys musik og tekstunivers med stor indføling og kærlighed til den originale Roots rock reggae, oplyser arrangørerne.