Hvem er Årets svesken bag disken?
Stem på netop din yndlingssveske og deltag i konkurrencen om to biografbilletter
God service, den rigtige vejledning, et smil, en snak og et godt grin. Skal vi koge vores lille portrætserie helt ind til benet, så er det i al sin enkelthed det, der gør forskellen på en god indkøbsoplevelse og en knap så god.
Det behersker de til fulde, de seks, vi har portrætteret i serien Svesken bag disken: Mads Reese fra Vinoble i Skanderborg, Anette Graugaard fra Kandis i Ry, Bente Hemmingsen fra Maluna i Hørning, Stefan Knudsen fra Special-Butikken i Skanderborg, Mette Kristensen fra Walthers Musikcafé i Skanderborg og Charlotte Thomsen fra Butik Aroma i Galten.
Nu har du muligheden for at stemme på din yndlings “sveske” og give ham eller hende en ekstra julegave i form af brunch for to på Kafé K i Kulturhuset i Skanderborg.
Frem til fredag 9. december klokken 12 kan du afgive din stemme her
Tirsdag 13. december offentliggør vi vinderen. Samtidig trækker vi lod om to biografbilletter blandt dem, der har stemt på “vindersvesken”.