Fortsæt til indhold

Bølgepap er nu velkommen i genbrugsbeholderen

Samfund
Erling Baastrup

Indtil nu har man ikke måttet lægge bølgepap og æggebakker i den todelte genbrugsbeholder. Det ændres nu.

”Vi ved, at folk har meget pap blandt andet på grund af handel på nettet, og vi ved, at det længe har været et ønske at kunne bruge genbrugsbeholderen til pap. Derfor glæder vi os til at kunne tilbyde denne nye service,” siger Peder Meyhoff, bestyrelsesformand for Favrskov Forsyning.

Pizza og mælk

Selv om bølgepap nu må komme i genbrugsbeholderen, er der stadig et par ting man skal være opmærksom på.
Pizzabakker, mælkekartoner og pap og papir med madrester på skal fortsat i dagrenovationen. Det samme skal den plastfolie, der sidder rundt om papkasser til øl- og sodavandsdåser.
Derudover er det vigtigt, at kun små flækkede papkasser eller små stykker pap, der kommer ned i beholderen.