Tre studerende kåret som årets iværksættere
En hjemmeside der gør det nemt at bestille hjemme-behandling vandt
Bare et år efter de vandt iværksætter konkurrencen 'Startup Weekend Aarhus Health' for bedste ide, vinder tre studerende prisen som årets iværksætter 2016.
Årets iværksætter blev kåret af Aarhus Universitet i forbindelse med det årlige award show, hvor studerende, lærere og nye initiativer bliver hyldet.
Prisen gik til de tre studerende, der står bag hjemmesiden RaskRask.dk. Her kan man bestille tid ved en behandler såsom en massør, som kommer hjem til folk, da tiden er knap for mange til at passe på sig selv.
Prisen har RaskRask fået fordi, at de på meget kort tid har tilpasset sig markedet og skabt en forretningsmodel, på baggrund af kundernes ønsker og behov. Samtidig har de bygget det op sådan, at det hurtigt og enkelt kan skaleres ud til hele landet. Og på sigt omfatte andre sundhedsydelser som ergoterapi, psykologi og lægebesøg, oplyses i en pressemeddelelse.
Alt er så vidt muligt baseret på teknologi og automatisering, som klinikker ikke kan konkurrere med. Ved at fokusere på at skabe en unik brugeroplevelse, med hurtig hjælp i hjemmet, flot design og dedikeret kundesupport, kan vi samtidig tilbyde priser, som ligger under de fleste klinikker,” siger medstifter Albert Kirk.
logy