Fortsæt til indhold

Cykelklubben fik donation

Samfund
Erling Baastrup

Da fredslyset var vel ankommet til InSide onsdag aften, kunne Peter Spørring fra Sct. Georgs Gildet fortælle, at overskuddet af aktiviteterne skulle uddeles til noget, der kører rundt og rundt og rundt.

Det betød, at Hammel Cykleklubs børne- og ungdomsafdeling kunne modtage en check lydende på 5.000 kroner. Tre repræsentanter fra klubben var til stede og fik overrakt pengene.

Christian Vaaben, der sidder i cykelklubbens bestyrelse, kunne fortælle, at pengene skal gå til videreudvikling af børn- og ungeafdelingen, som til stadighed vokser.