Høje bølger om havbrug på Djursland

Onsdag 30. november holdt Borgergruppen i Skovgaarde, Levende Hav og Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs borgermøde om de planlagte havbrug ud for Djurslands kyster i Kulturministeriet i Ebeltoft, hvor fremmødet og engagementet var overvældende.
Biolog, direktør for Naturhistorisk Museum og forfatter bag bogen “Danmarks Strandguide - Djursland”, Bo Skaarup, åbnede mødet med at belyse behovet for at tænke bæredygtigt og passe på den unikke natur på Djursland, som han selv holder meget af.
Han efterfulgtes hurtigt af professor på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, der understregede, at han ikke ville tale politisk for eller imod havbrug, men blot forklare, hvordan det kan påvirke miljøet.
Her blev lyttelapperne for alvor slået ud i salen, mens professoren blandt andet forklarede, hvordan affaldet fra fiskene ikke forsvinder, trods de kraftige strømme i vandet ud for Djursland: “Næringsstofferne og affaldet flytter sig simpelthen bare videre ud i havet og lægger sig i nogle dale på havbunden, hvor de kan skabe iltsvind. Derfor kan det se ud, som om der ikke er nogen forurening ved selve havbruget, hvor man måler effekten. Men forureningen er der - den har bare flyttet sig,” forklarede Stiig Markager og blev mødt af store klapsalver i salen, hvor der hurtigt tegnede sig et billede af, at størstedelen af de fremmødte var modstandere af havbrugene.

Det blå badeflag på halvt

Knud Andersen fra foreningen Levende Hav - en af arrangørerne bag aftenens arrangement, gik på talerstolen for at forklare, hvorfor foreningens modstand mod havbrug er så stor.
“Siden vandmiljøplanerne i 1980'erne har vi alle sammen betalt milliarder for at rense vores vand, mindske forureningen og få et godt havmiljø igen. Det vil være tosset at ødelægge den indsats. Vi er ikke negative over for fiskeopdræt og foreslår derfor, at man bruger de tomme grusgrave ved Glatved eller bassinerne ved Grenaa Havn, hvor man kan rense vandet,” forklarede Knud Andersen og understegede desuden kysternes vigtighed for Djurslands turisme.
“At anlægge havbrug herude er en slags omvendt udkantspolitik. Det vil ødelægge turismen, mulighederne for fiskeri og alle vores badestrande. Vi kommer til at sænke det blå badeflag på halvt, og derfor skal hele Djursland tage det her alvorligt,” udtalte Knud Andersen med stor opbakning fra salen.

En side af sagen

Firmaerne, der ønsker at opføre havbrugene - Hjarnø Havbrug og Snaptun Fisk Export, var begge blevet inviteret med til mødet, men dukkede ikke op til arrangementet. Det blev modtaget skidt i store dele af salen, blandt andet af maskiningeniør Michael Danielsen fra Ebeltoft:
“Jeg er her egentlig, fordi jeg rigtig gerne vil høre, hvad firmaerne har at sige. Jeg ved en del om, hvad havbrug kan gøre ved miljøet i forvejen og det, jeg har hørt indtil videre her i aften, overrasker mig ikke. Jeg vil høre fra dem, der gerne vil lave de her havbrug, hvorfor de synes, at det er en god idé. Derfor skuffer det mig, at de ikke er her til at forsvare sig selv,” forklarede Michael Danielsen.
En enkelt var dog mødt op for at forsvare havbrug generelt. Direktør for Dansk Akvakultur, Brian Thomsen, vovede sig op til mikrofonen og forsøgte at belyse havbrug fra en anden side:
“Vi spiser flere og flere fisk, derfor skal vi også levere dem. Vi har allerede omkring 20 havbrug i Danmark, og de har ingen betydelige effekter på miljøet.”
Dette blev mødt af en skudsalve af utilfredse tilråb fra flere rasende uenige borgere i salen. Herfra var det svært for direktøren at komme igennem med sine budskaber. “Læg det på land,” råbte flere og andre buede af direktørens udtalelser.
Brian Thomsen måtte forlade scenen uden de store klapsalver, men med anerkendelse og respekt fra foreningerne bag arrangementet, der roste ham for modet til at møde op.

Miljøstyrelse bestemmer

Det er Miljøstyrelsen, der skal træffe beslutningen om, hvorvidt de to selskaber skal have tilladelse til at placere havbrug ved Djursland.
Herefter skal der laves en miljøgodkendelse ligelgedes hos Miljøstyrelsen, og lykkes det hele, er der dømt havbrug på Djursland. Men kommunen og utilfredse borgere har dog mulighed for at gå til Natur- og Miljøklagenævnet, hvis det skulle ende sådan.
Det har man tidligere haft succes med i Endelave i Horsens Kommune, hvor firmaet Hjarnø Havbrug før har søgt om og fået godkendelse til havbrug, som ved hjælp fra lokale foreninger og Horsens Kommune blev ophævet af Miljøklagenævnet.
En repræsentant for Miljøstyrelsen var også tilstede ved mødet og understregede, at der er mange processer og undersøgelse forude, førend der træffes afgørelse omkring havbrugene ved Djursland.