Ridderkors til Morten Hesseldahl
Humlebæk-borgeren hædret med Dannebrogsordenen af Dronning Margrethe
52-årige Morten Hesseldahl, Humlebæk, forfatter og direktør for Det Kongelige Teater, kan nu kalde sig Ridder af Dannebrog.
Sammen med en række andre prominente navne har han netop fået overrakt Ridderkors af 1. grad af Dannebrogsordenen af Hendes Majestæt Dronningen.
Morten Hesseldahl er uddannet i filosofi, grafisk teknologi, økonomi og afsætningsøkonomi. Gennem karrieren har været direktør for flere forlag, medstifter af den borgerlige tænketank CEPOS.
I 2007 blev han udnævnt til administrerende direktør på Dagbladet Information og udkom med den anmelderroste spændingsroman "Drager over Kabul".
Han har været bestyrelsesformand for Det Danske Filminstitut og i 2009 blev han direktør for kulturområdet i DR og medlem af DRs direktion.