Venskabscaféen i Ulstrup bruges flittigt

Hver torsdag har Venskabscaféen på Skolevej i Ulstrup åbent. Når der er flest, er man oppe på 40 besøgende. Der laves lektier, spilles og ikke mindst snakkes. Også danskere bakker op. Både skoleelever og voksne frivillige.

Politikken bliver derhjemme

”Vi forsøger at skabe en atmosfære af hjertelighed. Alt hvad der hedder politik, lader vi blive hjemme,” fortæller en af de 5-6 personer, der sidder i styregruppen, Karin Anne Søgaard. Hun føjer til: ”De er så venlige og taknemmelige for denne mulighed med caféen.”
De fleste flygtninge bor i Ulstrup og omegn, men der kommer også deltagere fra f.eks. Hammel. De fleste af flygtningene kommer oprindeligt fra Eritrea, Afghanistan og Syrien.
Invitationen kommer ud via facebook og via flyers på flere relevante sprog, som bl.a. er uddelt ved toget, hvor mange kommer fra sprogskolen i Hadsten.

Allerede i dansk skole

En af de besøgende er Rania Hamdi. Hun er kommet hertil sammen med sin mor fra Eritrea. Hun går i skole i Hadsten. På Østervangskolen i en almindelig klasse. Rania, der snart fylder 17 år, har kun været i Danmark i et år. Alligevel det fint med det danske sprog. Hun kendte ikke noget til Danmark, før hun kom hertil. Og det er nærmest en tilfældighed, at det blev her.

Indblik i dansk kultur

Ulrikke på 15 år er dansk og går i 9. klasse på Ulstrup skole. Hun møder også op om torsdagen:
”Det er utrolig vigtigt, at vi giver dem en god start med et godt indblik i dansk kultur,” siger Ulrikke, der bl.a. hjælper til med lektierne. Hun har den opfattelse, at mange i hendes klasse er positivt stemt for at være med i caféen, men der er jo lige det med at få taget sig sammen. ”Der er også nogle i klassen, der absolut ikke synes om den måde at behandle flygtninge på,” siger Ulrikke.
At sport er en god måde at integrere på, ved Camilla Andersen: ”Flygtningene har fået gratis adgang til at være med til zumba, Hitfit og lady-fitness frem til sommerferien. ”Det bedste er nok volleyball. Her griner vi meget, men vi lærer også tal: en, to og tre – og så over nettet.”

Største ønske er et arbejde

Hver torsdag kommer Ahmed Ibrahin Jusef. Han kom fra syrien for godt et år siden. Alene. Han længes efter at få sin kone og tre døtre herop. En på tre år, og tvillinger på fire år. Han har et stort ønske: ”Jeg vil så gerne have et arbejde. Helst som mekaniker, som jeg kan fra Syrien, men også f.eks. tømrer, ville jeg være glad for at arbejde som.” Selv om Ahmed har syriske venner, kommer han i caféen hver onsdag. ”De er så søde over for mig,” lyder det med stor overbevisning.