90 år med Gulvmåtten
Udpluk af lokal avishistorie gennem ni årtier
90 år Tirsdag 14. december 1926 udkom "Frederiksværk og Omgegns Ugeblad" for første gang. En lille sag på fire sider fyldt med annoncer og en enkelt julefortælling. Men det var faktisk ikke den første ugeavis i Frederiksværk, for allerede i 1924 udgav Eksprestrykkeriet i Jernbanegade ugeavisen "Folkebladet". Men økonomien kunne ikke hænge sammen, og Folkebladet afgik ved bladdøden midt i 1926. Men byens driftige bogtrykkermester og boghandler, 68-årige Albert Jensen, syntes om ideen. Han gik derfor sammen med sin søn Alf Jensen, som også var bogtrykker, i gang med at stable en ny ugeavis på benene. Alf Jensen arbejdede på bogtrykkeriet i Jernbanegade, som hans far, Albert Jensen, havde købt efter ejerne var kuldsejlet med ugeavisprojektet "Folkebladet". Den ret specielle bygning, som ikke eksisterer mere, var tidligere blevet brugt til udstilling af landbrugsmaskiner, og historien fortæller, at en landmand en dag kom for at kigge på landsbrugsmaskiner. Han kløede sig lidt i nakken og sagde til Alf Jensen, som stod og arbejdede ved trykpressen: 'Ja, sådan en halmpresser har ligegodt aldrig set før'.
Avisen foldet i hånden
I Gulvmåttens 60 års jubilæumsavis, 1986, fortæller daværende avisdirektør Merete Soland Jensen om datidens produktionsteknik: "På den tid var fremstillingsprocessen af fire sider både lang og besværlig, for det meste af arbejdet foregik i hånden. Hele teksten og alle annoncer blev af typograferne sat bogstav for bogstav i en vinkelhage. Derefter blev linjerne lagt op på et skib (en metalplade med kanter), således teksten kunne flyttes. Disse skibe blev samlet i en trykform, som dannede den endelige trykflade, det vis i to avissider. Hvis et skib eller en trykform røg på gulvet, var det næsten en katastrofe. Hele indholdet spredtes, og det var et langvarigt og meget stort arbejde at samle det hele igen, og måske havde man lige netop brugt de sidste bogstaver i sættekassen. Billedreproduktion var også en vanskelig og tidskrævende opgave, der foregik ved hjælp af linoleums- eller træklicheer. Hvis det var finere illustrationer krævede den en metalkliche, som skulle fremstiles uden for huset. Trykningen foregik i en arkmaskine, det vil sige, at der blev trykt et ark af gangen. Denne måtte derefter vendes, og en ny trykform sættes i maskinen, før den anden side af arket kunne trykkes. I 1926 var oplaget 2.561 eksemplarer, i alt 5.122 trykark. Det tog mange timer. Når arkene var færdigtrykt blev de falset (foldet) i hånden, pakket i pæne bundter, og afleveret til de forskellige posthuse hen på morgenstunden samme dag som de skulle omdeles."
Generationsskifte i 1932
Alf Jensen overtog Frederiksværk Bogtrykkeri og Frederiksværk og Omegns Ugeblad efter sin far i 1932. I 1933 blev Alf gift med Ellen, og fru Ellen Jensen blev en del af det ugentlige ræs. Det var hende tog rundt og hentede annoncer hjem og bragte regninger ud i Frederiksværk og omegn - det foregik på cykel. "At lave en lille avis var aldrig noget trygt foretagende. Den kunne lige løbe rundt," fortalte Ellen Jensen til Gulvmåttens 50 års jubilæumsavis i 1976. Hun fortsatte: "Når der var udsigter til fremgang fik man een i hovedet fra en anden kant. Men Alfs ordsprog var altid: Der vokser jo ingen træer ind i himlen. Vi købte bil, men måtte sælge den igen. Så vandt Alf 1000 kr, i lotteriet og havde mange spekulationer med, hvad de penge skulle bruges til Skulle vi tage på ferie, eller hvad. Det blev til køb af en ny rotationsmaskine."
Avisen i Hundested
Hundestederne havde aldrig rigtig taget "Frederiksværk og omegns Ugeblad til sig - de ville ikke nøjes med at være 'omegn'. Sidst i '30erne startede bogtrykker Marius Eriksen eget trykkeri og ugeavis i Hundested. Marius og hans kone Margrethe involverede sig under besættelsen i illegalt arbejde og trykte blade og løbesedler for modstandsbevægelsen. De blev hentet 31. december 1942 af det danske politi, smidt i Vestre Fængsel og straffet med fængsel i halvandet år. I januar 1943 gik Alf Jensen i gang med at finde lokaler til et trykkeri i Hundested, og onsdag 10 februar udkom Halsnæs Posten for første gang. I Frederiksværk flyttede virksomheden i 1948 fra Jernbanegade til Godthåbsvej. De første mange, mange år bestod Gulvmåtten næsten kun af annoncer. Det eneste redaktionelle var lidt serviceoplysninger om, hvad de lokale biografer viser, lidt mærkedage og foreningsmøder. Hvis man vil vide mere om, hvad der foregår lokalt, så må man købe en avis - der er på dette tidspunkt fire lokale dagblade at vælge imellem. Først i 1962 begynder sidetallet så småt at vokse, og der kommer mere redaktionelt stof i Gulvmåtten.
Generationsskifte 1967
I 1967 sagde Frederiksværk Bogtrykkeri farvel til blyet og gik over til ny teknik, en Solna offset-rotationspresse, som det første distriktsblad i landet. Det var en dristig satsning, den store trykmaskine var en investering på over 1 million kroner. Samme år overlod Alf Jensen virksomheden til sønnen Steen Soland Jensen - tredje generation i virksomheden. Bogholder Holger Søgaard tiltræder som ansvarshavende redaktør for avisen - den første egentlige redaktør. Så begynder der for alvor at komme lokalt stof. Han er fast tilhører på alle kommunalbestyrelsesmøder og skrive lange referater - meget lange. Den nye trykmaskine tiltrak mange nordsjællandske og københavnske lokalaviser, og i 1972 måtte trykmaskinen udbygges med endnu et værk. I 1976 var der alene i trykkeriet 30 ansatte. Også avisen går det godt for, Gulvmåttens sidetal vokser støt op gennem 1970'erne. I 1982 tiltræder Leif W. Wetlesen som ny redaktør.
Trykkeriet lukket
Da Steen Soland Jensen døde alt for tidligt i 1983 fortsatte hans kone, Merete Soland Jensen, virksomheden, som blev omdannet til aktieselskab i 1984. En af de første store beslutninger drejede sig om trykkeriet. Konkurrencen var blevet for hård, og andre bladhuse havde investeret i offset-teknik og tilbød billigere trykpriser. Kunderne forsvandt, og virksomheden begyndte at lide tab. Rotationseventyret var slut, avistrykkeriet i Nørregade blev lukket og Solnamaskinen solgt. Det går bedre for selve avisen. Der er gang i annoncesalget, og det giver basis for udvikling af også den redaktionelle del af avisen. 1. maj 1987 tiltræder Jan Almgren-Hansen som redaktør. Efterhånden er lokalerne på Godhåbsvej blevet for trange, så avisen og FBO grafisk flytter 1989 i nye lokaler på Industrivej.
Avisen solgt
1. februar 1991 købes virksomheden af Berlingske Lokalaviser (BL), men Merete Soland Jensen fortsatte som bladchef frem til 2000. Siden har der været en del bladchefer gennem svingdøren: Jan Jacobsen, Henrik Brøns, Jan Sørensen m.fl. Bogtrykkeriet blev ret hurtigt solgt fra efter BLs overtagelse, til gengæld blev der lavet satscenter i Frederiksværk for flere af BLs øvrige aviser. De mange lysborde, der blev brugt når avissiderne skulle monteres, fyldte godt op i lokalerne på Industrivej. Men den snart var også denne produktionsform forældet, den elektroniske ombrydning tog over og i sommeren 1999 lukkede satscentret i Frederiksværk. 14. december 2001 var en mærkedag for Gulvmåtten. Det var dagen hvor avisen kunne fejre 75 års jubilæum, men det var også dagen, hvor avisen sprang ud som netavis på internettet. Ja faktisk tre netaviser - en for hver kommune, som avisen dengang dækkede - det vil sige Hundested, Frederiksværk og Skævinge.
Udvikling i OOerne
Ugebladet buldrede videre op gennem 00erne og var en af Berlingskes mest indbringende lokalaviser i det ganske danske land. Læserundersøgelser kunne år efter år vise, at Gulvmåtten var en af landets mest læste ugeaviser med solid opbakning i de dengang tre kommuner: Frederiksværk, Hundested og Skævinge. Efter både kommunesammenlægninger og finanskrise skete der dog nogle ændringer, men ellers var livet på den 'gamle avis' i store træk uændret - lige med den undtagelse at Gulvmåtten i 2007 flyttede fra industriområdet ved Frederiksværk til nyt domicil i midtbyen. Det skulle vise sig at være et af de sidste stop for det gamle ugeblad.
To lokalaviser blev til én
I starten af 2011 dukkede Halsnæs Avis pludselig op i mediebilledet, og det udløste konkurrence om både læsere og annoncører i lokalområdet. Men epoken med to ugeaviser endte i slutningen af 2013, da Ugebladet blev solgt til Politikens Lokalaviser, og få uger efter den handel blev det til fusion af de to udgivelser, der fortsatte under navnet Halsnæs Avis/ Gulvmåtten. Delejerskabet mellem Halsnæs Mediecenter og Politikens Lokalaviser er fortsat og er en konstellation, som ikke ses mange steder i mediebranchen. Halsnæs Avis blev tidligere i år kåret som den bedste lokale ugeavis, og er med 23.000 ugentlige læsere én af Danmarks mest læste lokalaviser, der også gør sig godt på nettet, hvor mange tusinde dagligt følger med i sidste nyt. Facebookfølgere eller 'avisvenner' er der også mange af: Mere end 7.500 synes godt om Halsnæs Avis, og dermed er Gulvmåtten her i 2016 én af de aviser med flest følgere set i forhold til udgivelsesområde. Den 90-årige kan endnu - med kurs mod de 100 år.